Bachelor i japanstudier
På japanstudier vil du både have holdundervisning, forelæsninger og seminarer. Lidt over halvdelen af uddannelsen bliver brugt til at lære det japanske sprog, mens den anden halvdel består af studier i samfundsforhold, historie, litteratur og teori. Du har mulighed for at vælge mellem de forskellige områder og specialisere dig i en retning, der interesserer dig.
På uddannelsens 3. semester foregår undervisning og eksamener på et universitet i Japan, hvor du afprøver og forbedrer dine sproglige kompetencer og får mulighed for at opleve landets liv, kultur og samfund helt tæt på.
Langt de fleste færdiguddannede bachelorer i asienstudier (japanstudier) vælger at forsætte på kandidatuddannelsen.
Kandidater i japanstudier er ansatte inden for fx udenrigstjenesten, internationale organisationer, oversættelse og tolkning, konsulent- og rejsebranchen samt offentlig administration, udenlandske firmaer i Japan, undervisning (privat, aften eller gymnasiel), konsulentarbejde for private virksomheder, og inden for skrevne og elektroniske medier.
Videregående uddannelser er opbygget af fagelementer, hvis omfang måles i såkaldte ECTS-point. Et års fuldtidsstudier svarer til 60 ECTS-point.
Du skal opfylde de generelle adgangskrav:
- En adgangsgivende eksamen med mindst 6,0 i gennemsnit (kun i kvote 1)
eller
Desuden skal du have bestået disse fag, når du søger i kvote 1 og kvote 2:
- Dansk A
- Engelsk B
- Japansk A*
- Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B
* Hvis du ikke har japansk A, skal du følge propædeutisk undervisning på uddannelsen
Alle fag skal være bestået, uanset om du søger i kvote 1 eller kvote 2.